For at give brugerne et tydeligt aftryk af, hvad Videncentret Bolius står for, er der her korte og længere formuleringer af vores kernefortælling. Formuleringerne dækker beskrivelse af bl.a. vores formål og ejerskab.
Formuleringerne i kernefortællingen er tænkt som en hjælp, og der må ikke rettes i formuleringerne. Der må ikke oprettes eller anvendes andre formuleringer, som ikke er afstemt med strategien. Det er vigtigt, at vi bruger samme fortælling for at sikre en klar forståelse hos modtageren. Formuleringerne kan bruges i interne såvel som eksterne medier.
Kernefortælling
Kernefortællingen er grundessensen i Videncentret Bolius. Den sætter retningen for kommunikationen i alt, hvad vi laver.
VI GØR DIG KLOGERE PÅ DIN BOLIGHvad gør jeg, når toilettet løber? Hvordan sikrer jeg mig bedst muligt mod indbrud? Lufter jeg nok ud i børneværelset? Boligen kan have stor indflydelse på vores livskvalitet. Derfor er det godt at blive klogere på alt det, der sikrer, at rammerne for boligen fungerer bedst muligt. Det er præcis, hvad vi er sat i verden for at hjælpe med. Vores formål er at forbedre livskvaliteten for alle ved at gøre viden om boligen tilgængelig og anvendelig – og vi gør det udelukkende med dine interesser for øje. Videncentret Bolius er ikke-kommerciel, ejet af den filantropiske forening Realdania. Når vi rådgiver danskerne, taler med pressen og udgiver indhold om boligen på vores platforme, er det derfor 100% uvildigt. Den uvildighed er der hvert år en million danskere, der får glæde af, når de søger svar på deres spørgsmål hos os. Og flere end 200.000 forbedrer deres bolig med udgangspunkt i vores rådgivning. Jo flere, vi kan gøre en forskel for, jo bedre. Derfor opdaterer og udvider vi hele tiden vores viden. Ambitionen er, at alle skal finde svar, når de søger råd om deres bolig hos os.
Videncentret Bolius |
Oneliners
|
Boligens fysiske rammer kan have stor indflydelse på vores livskvalitet. Derfor er det godt at blive klogere på alt det, der sikrer, at rammerne fungerer bedst muligt. Det er præcis, hvad Videncentret Bolius er sat i verden for at hjælpe med.
|
| Hvert år søger en million danskere svar på deres spørgsmål hos Videncentret Bolius, og flere end 200.000 forbedrer deres bolig med udgangspunkt i vores rådgivning. |
|
Videncentret Bolius vil forbedre livskvaliteten for alle ved at gøre højt kvalificeret boligviden tilgængelig og anvendelig - og vi gør det udelukkende med dine interesser for øje. Vi er ikke-kommerciel, ejet af foreningen Realdania. Når vi rådgiver, publicerer og udtaler os, er det derfor 100% uvildigt. |
Vigtigt
- Der må ikke oprettes eller anvendes andre formuleringer, som ikke er afstemt med strategien.
- Der må ikke ændres i formuleringerne.
Kontakt
Har du spørgsmål vedrørende retningslinjer for corporate communication så kontakt:
Kristine Virén
Formidlingschef
kv@bolius.dk
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.